

Her får du en smart kulfiber kørestolsrampe i den helt lave ende af vægtskalaen. Rampen er meget solid og har en skridsikker overflade, som sikrer at du står godt fast.
For mobile kørestolsramper spiller vægt og håndterbarhed en meget vigtig rolle. Kulfiber kørestolsrampen vejer kun 3 kg. Rampen er samtidig ekstremt stabil og reducerer vægten med 30% i forhold til aluminiumsramper af samme størrelse. Den lave vægt gør, at kørestolsrampen er let at flytte rundt med.
Rampen er foldbar på langs og har monteret et godt bærehåndtag, så du nemt kan flytte rampen og tage den med dig. Der medfølger en bæretaske, så du nemt og sikkert kan opbevare og transportere rampen.
En rampe til mange formål
Kørestolsrampen måler 78 cm i bredden og passer til alle standarddøre.
Du kan f.eks. bruge kulfiberrampen til kørestol ved en trappe, et indgangsparti eller et terrasseareal, men også som udendørs kørestolsrampe til dørtrin eller andre niveauforskelle.
Driver du f.eks. en virksomhed eller har du en butik, hvor du ønsker at have en smart og let løsning til gangbesværede, så er denne kulfiberrampe et rigtig godt valg. Den sikrer, at rollator- eller kørestolsbrugere nemt kan komme ind og ud.
Kulfiberrampen kan også hjælpe dig og dine kollegaer i hverdagen, hvis I f.eks. skal køre tøjstativer ind og ud på gaden.